"Just a Smile" er en trio bestående af Pia Blichfeldt, H-C Andersen og Bo Rasmussen. De tre musikere har efterhånden spillet og sunget så længe, at de hver især har holdt musikalsk sølvbryllup.

H-C og Bo har spillet sammen med kendte navne som Tommy Seebach og Torben Lendager,
mens Pia var en del af Klaus & Servants i tre år.

Tilsammen har de således mange års sceneerfaring. Men tro ikke, musikken af den
grund er støvet. Repertoiret er glad dansemusik, serveret med situationsfornemmelse,
smittende humør samt en meget udadvendt sceneoptræden.

Der er kælet for lyden og musikken, som strømmer ud gennem et topprofessionelt
lydanlæg, der kan matche de fleste større band i Danmark.

Flerstemmig sang og noget nær den perfekte Shadows-lyd på guitaren garanterer
en oplevelse, som vil kunne tilfredsstille et meget bredt publikum.

Uanset om ønsket er en god gang rock`n`roll, en herlig instrumental Shadows-klassiker eller en
flot Katie Melua-ballade, dansktop eller nyere hit-toner, er "Just a smile" leveringsdygtig.

Lyt selv til et lille udpluk af trioens omfattende repertoire, under menupunktet "Hør lydprøver".

God fornøjelse.

© Just a Smile, 2011 All Rights Reserved
Grafik & Webdesign @ Just a Smile